Hvornår skal du have en sportsmassage?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvornår skal man have sportsmassage? Det korte svar er, når ømhed, stramhed eller en bestemt bevægelsesbegrænsning varer ved ud over det, som almindelig hvile og let bevægelse normalt løser, eller når de samme gener vender tilbage, hver gang du øger træningsmængden. En træt krop efter en hård tennistræning, en lang løbetur eller en tung benpresseuge er normal. Det er først, når kroppen ikke kommer sig i det tempo, du plejer, eller når du begynder at tilpasse din teknik for at undgå et ømt punkt, at professionel behandling for alvor giver mening.

Tidsforløbet afgør, hvornår man skal have sportsmassage

Den enkleste målestok er tid. Ømhed efter usædvanligt hård eller ny træning, den såkaldte forsinket muskelømhed, topper typisk en til to dage efter belastningen og aftager derefter af sig selv. Her er hvile, søvn, mad og let bevægelse som regel nok. Du behøver ikke booke en behandling, fordi lårene er ømme efter første stævnedag eller første tunge squat-pas i en måned.

Situationen er en anden, hvis du kan genkende et af disse mønstre:

• Ømheden er ikke væk efter nogle dage, selv om du har skånet området.
• Du er stram samme sted, hhver gang du træner.
• Du kan ikke løfte, løbe eller servere, som du plejer, uden at kompensere.

Her kan det være en fordel at få en fagperson til at undersøge, hvad der foregår. Det er også den tankegang, man møder, hvis man vælger at booke sportsmassage i Odense hos en behandler, der kombinerer undersøgelse, målrettet massage og træningsvejledning i samme session. Du får ikke bare løsnet musklen, men også en forklaring på, hvorfor den strammer, og hvad du selv kan gøre ved det.

Hvad sker der i musklerne efter hård træning?

Når du træner hårdt, belaster du muskler, sener og bindevæv. Små mikroskader i muskelfibrene er en normal del af tilpasningen, og kroppen reparerer dem og bygger sig stærkere. Problemet opstår, når belastningen kommer hurtigere, end kroppen kan nå at restituere, eller når den samme bevægelse gentages uden nok variation.

Mange kender følelsen af muskelspændinger: en muskel, der føles hård, kort og øm at trykke på, og som ikke slapper af, selv når du hviler. Spændinger kan opstå flere steder:

• Tennisspilleren: underarm, skulder og øvre ryg fra gentagne serv og slag, samt lægge og hofter fra hurtige retningsskift.
• Løberen: lægge, baglår og hofter, især når kilometertallet stiger.
• Styrketrænende: skuldre, nakke, lænd og baglår, ofte hvis teknikken eller mobiliteten halter.

Spændte muskler arbejder ikke optimalt. Det kan give nedsat bevægelighed, og så begynder andre led og muskler at tage over. Det er ofte her, de gentagne småskader starter.

Hvilke tegn tyder på, at du bør søge sportsmassage?

Kroppen sender som regel signaler, længe før noget går galt. De mest brugbare er konkrete og kan observeres over tid.

Vedvarende ømhed

Hvis et område stadig er ømt flere dage efter, og det ikke bliver bedre fra dag til dag, er det værd at tage alvorligt. Noter, om ømheden er den samme som sidst, eller om den ligger et nyt sted.

Nedsat bevægelighed

Kan du ikke længere nå lige så langt ned i et lunge, rotere overkroppen fuldt ud i et forehand-slag eller løfte armen over hovedet uden at stramme? Så er der noget, der låser. Sammenlign højre og venstre side, da forskelle ofte afslører problemet.

Gener, der kommer igen

Det klassiske tegn er, at samme lægge, skulder eller lænd driller, hver gang du øger træningsmængden. Det tyder på, at selve årsagen ikke er løst, selv om symptomet forsvinder med hvile.

Kompensation og dårligere præstation

Du halter let, vipper skulderen, spænder nakken eller undgår en bestemt bevægelse. Du føler dig tungere, langsommere eller mindre eksplosiv uden anden forklaring. Sådanne kompensationer er en klar anbefaling om at få kigget på kroppen.

Spændinger fra hverdagen

Træning er ikke den eneste belastning. Mange har et kontorjob med spændinger i nakke og skuldre, som lægges oveni træningen. Det kan forklare, hvorfor du føler dig stram, selv om du ikke træner usædvanligt hårdt.

Hvad er forskellen på hvile og aktiv restitution?

Mange tror, at restitution betyder at sidde i sofaen. Hvile er vigtig, især søvn, men er ikke altid nok. Aktiv restitution betyder let bevægelse, der holder blodcirkulationen i gang og musklerne smidige uden at belaste dem hårdt. Det kan være en rolig gåtur, cykling i lav intensitet, let mobilitetstræning eller en blød svømmetur.

Tommelfingerreglen er:

• Ren hvile passer, når du er generelt træt, har sovet dårligt, eller kroppen føles tung efter en usædvanlig belastning.
• Aktiv restitution passer, når musklerne er stive, men ikke smertefulde, og du bare skal “løsne op”.
• Sportsmassage er relevant, når et konkret område forbliver stramt eller ømt trods begge dele, eller når du vil have hjælp til at finde årsagen.

Et typisk fejlskud er at presse sig igennem for at “løbe det ud af kroppen”, når en muskel i virkeligheden er overbelastet. Det kan gøre mere skade end gavn. Hvis du vil bygge din træning mere ordentligt op, så restitutionen er en del af planen, kan du hente inspiration i effektiv træning for tennisspillere, hvor belastning og pauser tænkes sammen.

Hvordan forløber en sportsmassage typisk?

En god sportsmassage er ikke bare en times kæl for ryggen. Den bør tage udgangspunkt i dit problem. Hos GramForm på Kong Georgs Vej i Odense C varer en behandling 45 minutter og er bygget op i tre dele:

1. Undersøgelse: Du fortæller om dine gener, din træning og din hverdag, og behandleren undersøger bevægelighed og muskler.
2. Målrettet behandling: Massagen fokuserer på de områder, der giver problemer, fx spændte lægge, lår, ryg, nakke eller skuldre.
3. Vejledning: Du får konkrete råd og øvelser med hjem, så du kan holde effekten ved lige.

Massage kan være intens på spændte muskler, men den skal ikke gøre så ondt, at du spænder op. Sig til, hvis trykket er for hårdt, så kan det justeres undervejs. Hos GramForm koster 45 minutter 250 kr., og betalingen sker på klinikken. Husk dit eget håndklæde, og vær opmærksom på, at aflysning skal ske senest 24 timer før. Hvor ofte du bør komme, afhænger af dine gener og din træning. Mange starter med et par behandlinger med en til to ugers mellemrum og går derefter over til at komme efter behov.

Hvornår skal du vente med massage eller søge læge først?

Sportsmassage er ikke svaret på alt. Der er situationer, hvor du bør have en læge eller fysioterapeut til at vurdere dig først:

• Akut skade med pludselig, skarp smerte, en knækkende fornemmelse eller hævelse.
• Smerter, der stråler ud i arm eller ben, eller som giver følelsesforstyrrelser eller nedsat kraft.
• Smerter i hvile eller om natten, som ikke ændrer sig med bevægelse.
• Hævelse, varme eller rødme i en lægge, som kan være tegn på noget andet end en spændt muskel.
• Feber eller en generel sygdomsfølelse.

Er du i tvivl, så kontakt din egen læge eller lægevagten. Sundhedsstyrelsen og sundhed.dk er gode steder at læse mere om, hvornår smerter bør undersøges. En seriøs behandler siger det også ærligt, hvis dine gener kræver en anden faggruppe, og sender dig videre i stedet for at behandle videre.

Sådan handler du, når kroppen sender signaler

Brug en enkel fremgangsmåde, før du beslutter dig:

1. Giv det få dage. Hvil, sov, spis ordentligt og brug let aktiv restitution.
2. Test bevægeligheden. Sammenlign sider og bevægelser, og notér, hvad der er blevet dårligere.
3. Se på mønstret. Kommer det samme tilbage hver gang træningsmængden stiger? Så er det et signal om at få det undersøgt.
4. Book en behandling i god tid. Vent ikke til dagen før en vigtig kamp, et løb eller en turnering. Giv kroppen tid til at reagere.
5. Brug vejledningen. Øvelserne virker kun, hvis de bliver en del af din rutine.

Sportsmassage er ikke en genvej til at træne uden pauser, men et redskab til at forstå din krop bedre og holde dig i gang. Lytter du til de tidlige signaler, i stedet for at vente til noget gør rigtig ondt, har du bedre chancer for at undgå skader og blive ved med at udvikle dig i din sport.